Alliance Française
de Fionie.

Formål — hvem er vi?

Der findes uafhængige afdelinger af Alliance Française over hele verden. Vi arbejder alle med at fremme fransk kultur og sprog, og i nogle lande står alliancerne også for undervisning i det franske sprog.

Foreningen har hjemsted i Odense, men kommer gerne rundt på Fyn med foredrag mv., hvis der er mulighed for det. Via foredrag, koncerter og andre arrangementer prøver vi at udbrede kendskabet til Frankrig, det franske sprog og ikke mindst den franske kultur - og kulturen i andre fransksprogede lande. Vi arbejder med kultur i bred forstand, fra sprog, litteratur, kunst og musik til samfundsforhold, historie og det franske erhvervsliv. Også emner som mode, vin og mad kan være at finde i vores program. Vi har jævnligt besøg af danske og franske kunstnere og kulturpersonligheder. Vi tilbyder ikke sprogundervisning, da det i Danmark hører under oplysningsforbundene.